I sin nye bog, 'Kendsgerninger' hævder Danmarks mest foranderlige forfatter, Madame Nielsen at blotlægge de nøgne kendsgerninger fra et liv, hvor hun har haft utallige navne og identiteter. Spørgsmålet er bare, om læserne orker at følge med længere. Programmets vært opsøger den aldrende dame på et tørreloft i Sorø, hvor samtalen falder på: OCD, voldtægtsforsøg, en død far, nationens middelmådige forfattere - og hvordan det er at være et selvudråbt geni. Undervejs er der smagsprøver på den kommende roman, 'Min fars død'.
Vært: Nanna Mogensen.