Danskerbingo har stået stille, mens vi har sendt karantæneradio, men vi er ikke de eneste. For det har Cruise-skibsbranchen nemlig også og heldigvis for det. En branche der nu lider stort, da deres evige forsøg på at spare skattepenge gør, at de ikke får økonomisk hjælp i denne coronakrise. På baggrund af den historie leder vi efter nogle, der blevet bidt i røven i forsøget på at prøve at spare penge. Natasha har efter flere forsøg på at spare penge på familiens kæledyr nu droppet projektet, der må siges at have bidt hende i røven.
Vi slår op i Danskerbingo-håndbogen og introducerer nye lyttere til Bjørne Corydon. Andreas spritter hænderne af og finder en seddel i maven på den 3D-printede bjørn. Vi leder efter nogle, der har brugt deres protese til noget andet, end hvad den var lavet til. Chris blev det menneskelige svar på Snøvsen, når datteren hellere ville lege med hans benprotese end sine dukker. Carolines håndprotese blev gymnasie-vennernes bedste prank redskab.
Johnny havde gået Caminoen i trods, men også i dårligt fodtøj. Derfor leder vi efter nogle, der også har valgt katastrofalt fodtøj, når "Sjovt Du Sir' Det"-kæden skal have et nyt led. En ny Johnny blev fanget på TV i orange Crocs, da han ender med datteren på skadestuen.
Vi laver en rundspørge - en lille fokusgruppe - og hører nogle af vores nye lyttere, hvorfor de pludselig kan lytte med, og hvad de efterspørger i vores program. "Vand" og "noget sjovt" er skrevet bag øret, som gode rettesnore.
Jacob har set HBO-serien Succession, hvor en rigmand køber et hus til 100 millioner, som han ikke kan bo i, fordi det lugter. Vi ser, om vi ikke kan finde den danske pendant. Bo vil imponere gutterne til et ordentlig grillorgie. Det dyre kobekød er bare ikke helt som forventet. Simone og hendes familie har købt en gamle gård, men det går op for dem, at der lugter grimt. Gårdens gennemrenovering er påbegyndt før tid, for lugten skal findes!
Vi spiller Nyhedsbingo, og på baggrund af Nanna Nørgaards nyhed om, at flere unge forlader foreningslivet på grund af corona-nedlukningen, får Jacob den vindende idé. Så vi leder efter nogle, der har brugt mange penge på noget sport, som de hurtigt droppede igen. Peter investerede 20.000 kr. i meget dyrt kitesurfingudstyr for blot en 20-30 sekunders uheldig vandsport.
På Ugens Værste Tidspunkt - 11.45 - har Morten mistet sine skærmkasser til en kantsten, og Katja har haft mareridt og sovet over sig, hvilket betyder mindre tid til Fortnite.
Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.