Den søde, værdsatte fremmede fra Stram Kurs’ partikontor har ikke ringet tilbage, så Kirsten Birgit ringer til Rasmus Paludan for at spørge ham om §70 og §67 og andre praktikaliteter. Men hvad er det for en måde, han taler til hende på? Nina forstår ikke, at Rasmus Paludan bliver sur over, at han ikke kommer til orde, for da Amir var ude at tale med ham, ville han ikke tale med Amir. Amir er nødt til at spasse mere ud med valget, når han skal møde Morten Bødskov, og forhåbentligt slå Krasniks rekord om at stille det samme spørgsmål 28 gange. Men måske holder ideen til Spass ud med valget ikke? Skal de lave en Laura Lindahl og ændre mening, ligesom hun gjorde med at sænke skatterne for at hæve patterne? Der er ingen grænser for, hvad der bliver lovet i valgkampen, f.eks. en tilbagerulning af offentlighedsloven, samtidig med at man prøver at indføre Gladsaxemodellen nationalt. Men har Rasmus noget at frygte, så længe han ikke planlægger at voldtage nogen? Kirsten har haft en underlig drøm, der minder hende om Marcus Knuth. Hun ringer derfor til Venstres pressekontor, der ikke er vendt tilbage på hendes henvendelse om nummeret på hans assistent, der kom til at slette i Knuths Wikipedia-side. Apropos Venstre og en spand lort - så Rasmus, hvordan Lars Løkke red på den stakkels islænder Ib?