Det har været en hård uge for de stakkels statsansatte der nu bliver tvangsfjernet til provinsen. Næppe er de kommet over traumet over at skulle forlade hovedstaden, før provinsen viser sit sande jeg: I Odense - indbegrebet af provins - henretter de ikke alene en nuttet løveunge. De håner den også ved at gøre dissekeringen af den til en efterårsferie-event for bedsteforældre-ramte børn. Hvis de gør den slags mod dyr, så tør en tvangsflyttet statsansat da slet ikke tænke på hvad der vil overgå dem, når de skal ud i det der satans provins-noget.