Jacob holdt sin brandvarme lasagne ud af vinduet i går og forestillede sig, hvordan der kunne udspille et tegneseriescenarie foran ham. Kristian har en gang tabt en champagne ud af vinduet, da han ville sable den nytårsaften. Betina tabte sin venindes kanin ud over altanen, da den begyndte at kampskide på hende.
Vi har set Rigtige Mænd på DR1, og det med grøntsager har de det lidt svært med. Derfor søger vi gode råd og historier fra vores kære lyttere. Kira begyndte at spise grøntsager, da hun var i USA, fordi grøntsagerne hed noget andet, og derfor blev hun nødt til at smage på dem. Alexander anbefaler at drysse citronpeber på grøntsager. Det gør rosenkålen spiselig.
Vi har skønneste Julie Berthelsen på besøg i studiet i dag. Hun fortæller om sit ekstremt ambitiøse langrendsprojekt og om dengang, Will Smith jokkede på hendes kjole. Hun trækker også en seddel og går på jagt efter folk, der er besvimet på et meget belejligt tidspunkt.
Vi har fået en lokalavis fra Skørping. Tilsendt af Mathilde på 12 år. Det sender os på jagt efter folk, der er flyttet pga. cykelstier og overraskende kinesiske kærlighedshistorier.
Vi ender med historien om, hvordan ungdom, sløvsind og tømmermænd kan få en ung mand fyret for at bruge for meget af arbejdstiden på toilettet.
Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.