Politiet i Lyngby modtog et opkald fra en mand, som fortalte, at han havde dræbt sin veninde. Men da betjente ankom til adressen kort efter, var det i stedet en 43-årig kvinde i nattøj, der åbnede døren og viste dem indenfor uden at sige et ord. Bagefter handler det om beboerne i en lille landsby, der begyndte at undre sig over, at de ikke længere så noget til byens pensionerede malermester. Ugerne gik, og da en nabo endelig tog mod til sig og spurgte hans kone, hvor han var blevet af, svarede hun, at han var taget på ferie. Men derefter gik ugerne og månederne, stadig uden at nogen fik et glimt af manden, og snart fik borgmesteren besked om den mystiske forsvinden.
Assisterende research: Ida Cathrine Holme Nielsen og Signe Fage Jensen
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: Bensound
Sag 1: 00:07:54
Sag 2: 00:47:03
Obs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har tanker om selvmord, har de lokale psykiatriske skadestuer døgnåbent, også på telefonen. Livslinjen er åben for telefonrådgivning fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201. Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe 112.