Andreas har smidt brillerne til fordel for linser, men det er ikke nemt, og først da han vælger at følge den vedlagte brugsanvisning, lykkes det at få linserne i. Vi leder efter nogle, der er kommet galt afsted, fordi de nægtede at bruge brugsanvisningen. Sofie fik også problemer med sine linser og endte med klap for øjet i 14 dage.
Vi trækker en seddel i Bjørne Corydon og går på jagt efter nogle, der er kommet galt afsted efter at have ignoreret noget, de ikke skulle have ignoreret. Julie skulle nok have lyttet til sin mor, der hun forvarslede et cykelstyrt.
Den radiofoniske fakkel aka. "Sjovt Du Sir' Det"-kæden får Marks historie som nyeste led. I går blev Amanda en ufrivillig del af en polterabend på vandet. Mark og co. blev en del af en fordrukken engelsk polterabend, og uden at englænderne opdagede det, endte Mark og co. med en gratis kæp i øret.
Michael Tømmersvend smider sin lærling Asger under Bingo-bussen. Asger mener nemlig, det er det nemmeste i verden at ramme "bingoet", men er det nu også så nemt?
Nepotisme og embedsmisbrug har været på folks læber i forbindelse med sagen om hærchefen, der forfremmede sin kæreste. Vi leder efter andre, der har fået et job, ikke på baggrund af kvalifikationer, men på grund af at de kendte de rigtige. Kim blev af svigerfar udnævnt restaurantchef i Spanien, og Camilla var ikke den perfekte svømmeunderviser.
Bølgerne går højt mellem Nanna Nørgaard og drengene i studiet, men i dagens Nyhedsbingo løber lytterne for tredje dag i streg med sejren. Vores personlige hygiejne har stor betydning for 3. fase af genåbningen, og vi leder efter nogle, der er blevet udelukket fra noget pga. dårlig hygiejne. Mathias var ifølge sin efterskolelærer for ulækker til at komme i gymnasiet.
Vi går på jagt efter "Det værste man kan forestille sig", og i dag er det at få en fugl i hoved. Johan fik ikke en fugl, men en flyvefisk i hoved i Adenbugten. Johans historie er dog ikke nok til at udløse en bingo, men det er Kristinas til gengæld. Hun fik nemlig verdens største rovfugl i hovedet i Nordjylland.
Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.