Ruslands præsident Putin tror på handlinger, ikke på ord - alligevel har landet længe været kendt for at skrive stor litteratur. I hvert fald engang. Men hvad med i dag? Er litteraturen fyldt med machotyper a la den ridende Putin? Smitter Ruslands vilde ry af på litteraturen, eller er de nulevende forfattere snarere nogle magre martrede Dostjevskijer, der lever i længsel efter døden?
Hvis du heller ikke er helt sikker på, hvad der er sket i russisk litteratur siden Dostojevskij, så kom med på rundtur i moderne russisk samtidslitteratur med oversætter og Ruslandsekspert, Trine Søndergaard og herboende russiskfødte forfatter, Jegor Fetisov. Udover Fetisovs egen litteratur, kan du også høre litteratur af forfatterne: Sergej Lebedev og Ljudmilla Petrusjevskaja. Foto: James Hill.
Vært: Nanna Mogensen.