I anden time taler vi om kulturminister, Mette Bock, som i 2009 scorede 2 millioner i aftrædelse i DR, selvom hun selv sagde op. Så begynder man at forstå, hvorfor den ellers licenskritiske Mette Bock har været forbløffende stille i sin kritik af bestyrelsesformanden i DR, Michael Christiansen. Og så taler vi om Anders Samuelsens politiske retræte - topskatten kan ikke sænkes alligevel. Nu vil Samuelsen i stedet fokusere på at fjerne terrorister fra jordens overflade. Og så taler vi om den karismatiske tidligere amerikanske ambassadør, Rufus Gifford, som stiller op som et eller andet i USA. Præsident måske? Det håber vi. Og så vender vi den grimme strid mellem tobaksenken, Tineke Færch, og Grand Prix-vinderen, Michael Teschl.
Vært er Ditte Okman og i panelet sidder politisk kommentator, Henrik Qvortrup, kommunikationsrådgiver, Anna Thygesen, tv-producent, Thomas Heurlin, og nyhedschef på ugebladet TÆT PÅ, Nikolaj Vraa.