Bogens titel er en del af et indisk ordsprog, der siger: "Det er de små aber i træernes toppe, som først ser solopgangen."
Bogen former sig som en samtale mellem forfatteren, debattøren og foredragsholderen Ebbe Kløvedal Reich og Johannes H. Christensen, der er sognepræst i Skovshoved og desuden tilknyttet Jyllands-Posten som kommentator, film- og litteraturanmelder. De to deler en fælles historisk og samfundsmæssig erindring, men har meget forskellig baggrund. Ebbe Kløvedal Reich kom fra et arbejdsomt, borgerligt hjem i Gentofte, Johannes H. Christensen er opvokset på en præstegård i det nordlige Thy.
Samtalen bevæger sig ind på temaer som barndommen, betydningen af den samfundsmæssige udvikling i halvtresserne og tresserne, Vietnamkrigens betydning for udviklingen af en politisk bevidsthed hos generationenungdomsoprøret, kollektivbevægelsen, erfaringer med euforiserende stoffer, Christiania, udviklingen af EU fra indmeldelsen i '72 og modstanden imod den – alt sammen på baggrund af de to samtalendes personlige aktiviteter, erindringer og vurderinger.
