Vi har fundet Bjørne Corydons adoptivfar - og vores måske mest trofaste lytter. Herudover hylder vi en af dem, der har fodret Bjørne temmelig gavmildt med sedler, men også en, der aldrig fik en seddel igennem. Vi runder af med en omgang 'Name off', med navne vi aldrig har hørt før, og "det værste, jeg kan forestille mig.
Det bliver lytteren Hansen, der kun har misset 12 udsendelser, som bliver Bjørnes nye ejer. Men før vi giver ham væk, skal han bruges flittigt, og derfor skal vi lede efter en, der har taget en dårlig beslutning på en andens vegne. Som da Mads' mor besluttede, han skulle gå til pigekor i et år.
En meget gavmild seddel-bidrager Lasse aka Revisorladen får lov at komme med sit ultimative bud på en seddel, hvilket resulterer i historien om, hvordan Kathrine aldrig nogensinde vil blive tilgivet af sin svigermor.
Men vi elsker alle vores lyttere, og derfor skal vi også have en lytter igennem, der aldrig har fået en seddel med i programmet. Philip starter jagten på en, der hader at snakke med mennesker, men er tvunget til det på job. Derfor får vi os en snak med kundehaderen Alexander og vagabonden Løvenkranz.
En glæde, man aldrig kan tage fra os, er navne, vi aldrig har hørt før. Derfor får vi den ultimative navne-dyst med deltagerne Rage, Younes, Cyril, Ege, Eimi, og Nike.
Vi slutter af med den allersidste omgang "det værste, jeg kan forestille mig".
Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.