Quotes
Det gik ikke op for os før første gang, der var en engel, som forsøgte at suge energi fra nogle af os, men … ja, det er ligesom, vi er immune. De forsøger at suge af vores energi, men hvæser så og trækker sig tilbage. Det er endda blevet sådan, at vi kan se dem komme, som om vores sanser bliver skærpet hele tiden.”
Jeg stirrede på hende med mine tanker i et stort kaos. “Hvor mange af jer er der?” spurgte jeg til sidst.
“Næsten 200,” sagde hun. “Så godt som alle dem, du har haft timer med på Pawntucket High School. Hvilket, øh …” Hun kiggede på Jonah.
Han satte sit krus fra sig. “Willow, det her er kun en teori, okay? Sagen er, at vi tror, at jordskælvene havde noget med det at gøre, men vi tror også, at du måske har det.”
“Mig?” Jeg så måbende på dem. “Jeg var her ikke engang!”
Ninas stemme var lavmælt. “Nej, men de folk, som blev immune efter skælvene, havde alle tilbragt en del tid i nærheden af dig. Vi har overvejet alle mulige forbindelser, og du er den eneste, som det giver nogen …”
“Ja, klart!” Jeg udstødte en kort, gispende latter. “Så jeg har i al hemmelighed marskalleret alle på flere tusind kilometers afstand, selvom jeg ikke aner, hvordan man gør, selv hvis jeg prøvede? Det lyder da sandsynligt.”
Jonahs ansigt så tænksomt ud. “Nej, vi tror faktisk, det er modsat,” sagde han. “At folk, som kender dig, på en eller anden måde har forbundet sig med din energi og har marskalleret sig selv.”
Det var, som om vi talte forskellige sprog. “Men det giver slet ikke nogen mening. Der er intet ved mig, der ville kunne hjælpe dem med at gøre det.”
“Jonah siger, at englene tror, at du er den, som kan tilintetgøre dem,” påpegede Nina. “Så der må være noget særligt ved dig.”
Jeg brød mig slet ikke om den her samtale. “Det eneste, der er helt særligt ved mig, er, at jeg er halvengel, og det samme er Seb, så hvad betyder det for jeres teori? Desuden, hvis det var sandt, så burde alle, jeg kender, være immune, og det er de ikke!”
Seb havde siddet stille under hele samtalen og fulgt nøje med. “Hvad med Kara?” spurgte han.
Jeg stivnede. “Hvad med hende?”
“Kara er en EJ’er,” forklarede Seb til Nina og Jonah. “Og hun er også immun. Vi ved ikke, om de andre ikke også er det,” tilføjede han og kiggede på mig. “Under kampen forsøgte englene ikke at suge energi, de forsøgte kun at dræbe.”
Jeg rystede målløs på hovedet. “Seb, nej … det er altså for mærkeligt. Det kan simpelthen ikke være sandt.”
Han trak på skuldrene. “Det ved jeg da ikke … hvis jeg tænker på, hvor tæt alle på basen var knyttet til dig. Jeg kunne mærke det nogle gange … som om alles energi rakte ud efter dig. Jeg troede bare, det var … du ved, at de godt kunne lide dig?
Jeg stirrede på hende med mine tanker i et stort kaos. “Hvor mange af jer er der?” spurgte jeg til sidst.
“Næsten 200,” sagde hun. “Så godt som alle dem, du har haft timer med på Pawntucket High School. Hvilket, øh …” Hun kiggede på Jonah.
Han satte sit krus fra sig. “Willow, det her er kun en teori, okay? Sagen er, at vi tror, at jordskælvene havde noget med det at gøre, men vi tror også, at du måske har det.”
“Mig?” Jeg så måbende på dem. “Jeg var her ikke engang!”
Ninas stemme var lavmælt. “Nej, men de folk, som blev immune efter skælvene, havde alle tilbragt en del tid i nærheden af dig. Vi har overvejet alle mulige forbindelser, og du er den eneste, som det giver nogen …”
“Ja, klart!” Jeg udstødte en kort, gispende latter. “Så jeg har i al hemmelighed marskalleret alle på flere tusind kilometers afstand, selvom jeg ikke aner, hvordan man gør, selv hvis jeg prøvede? Det lyder da sandsynligt.”
Jonahs ansigt så tænksomt ud. “Nej, vi tror faktisk, det er modsat,” sagde han. “At folk, som kender dig, på en eller anden måde har forbundet sig med din energi og har marskalleret sig selv.”
Det var, som om vi talte forskellige sprog. “Men det giver slet ikke nogen mening. Der er intet ved mig, der ville kunne hjælpe dem med at gøre det.”
“Jonah siger, at englene tror, at du er den, som kan tilintetgøre dem,” påpegede Nina. “Så der må være noget særligt ved dig.”
Jeg brød mig slet ikke om den her samtale. “Det eneste, der er helt særligt ved mig, er, at jeg er halvengel, og det samme er Seb, så hvad betyder det for jeres teori? Desuden, hvis det var sandt, så burde alle, jeg kender, være immune, og det er de ikke!”
Seb havde siddet stille under hele samtalen og fulgt nøje med. “Hvad med Kara?” spurgte han.
Jeg stivnede. “Hvad med hende?”
“Kara er en EJ’er,” forklarede Seb til Nina og Jonah. “Og hun er også immun. Vi ved ikke, om de andre ikke også er det,” tilføjede han og kiggede på mig. “Under kampen forsøgte englene ikke at suge energi, de forsøgte kun at dræbe.”
Jeg rystede målløs på hovedet. “Seb, nej … det er altså for mærkeligt. Det kan simpelthen ikke være sandt.”
Han trak på skuldrene. “Det ved jeg da ikke … hvis jeg tænker på, hvor tæt alle på basen var knyttet til dig. Jeg kunne mærke det nogle gange … som om alles energi rakte ud efter dig. Jeg troede bare, det var … du ved, at de godt kunne lide dig?
fb2epub
Drag & drop your files
(not more than 5 at once)