Anne Scott Sørensen

begreberne kvindelitteratur/kvindeæstetik indgået i dagliglivets og litteraturkritikkens 'normalsprog' og betydningen derved blevet både altfavnende og indsnævrende i den upræcise brug: af - om- og for kvinder

Den ny selvbevidsthed hos såvel kvindelige kunstnere som hos kvindelige forskere

udvikle et historisk og socialt følsomt sæt af læsemåder, analysemetoder og begreber i afdækningen af denne æstetiske understrøms forgreninger, lejer og udløb.

Forskningsråd for at definere og udfylde begrebet kvindeæstetik.

den borgerlige offentlighed, som den kendes herhjemme fra især J. Habermas (3). Hun udvider analysen med en kvindelig synsvinkel, idet hun bestemmer kvinders tilstedeværelse i den æstetiske/litterære offentlighed ud fra de to

begreber: "den imaginerede kvindelighed" og "de før-æstetiske rum":

Begrebet "de før-æstetiske rum

Silvia Bovenschens tese er, at kvinder har fået adgang til den æstetiske offentlighed på tidspunkter og i historiske perioder, hvor den mandlige æstetiske tradition har grænset op til de før-æstetiske rum, som f.eks. i den tidlige romantik, hvor de nævnte genrer blev indoptaget i den litterære tradition.

romanen er en videreudvikling af disse skriftformer og derfor også egentlig er en "kvindelig genre" med "kvindelige karakteristika", dvs. træk som ligger i forlængelse af kvinders primære erfaringsområder og oplevelsesverden på dette historiske tidspunkt.

den imaginerede kvindelighed" udtrykker Bovenschen det forhold, at de herskende forestillinger om kvindeligheden i den litterære offentlighed (f.eks. luder, madonna, moder, husengel) er projektioner af den mandlige borgers forbudte og fortrængte længsler og behov.