Christina Lamb

svarene. Måske var forventningerne ikke så høje i Pakistan, fordi bare det at gå i skole var så stor en udf

vores yderste port var låst om aftenen, og spørge Gud, hvad der sker, når man dør. Jeg fortalte alt til min bedste veninde, Moniba. Vi havde boet i den sam

blev dræbt i slaget, men hendes ord og hendes tapperhed inspirerede mændene til at vende slaget. De

kendte ikke nogen, der havde været i Islamabad. Før urolighederne begyndte, havde de fleste mennesker ligesom m

Mens mørket faldt på, sad vi i skæret fra olielamperne og viftede fluerne væk, mens vores silhuetter blev til dansende skygger på væggene. I sommermåned

ville endda diktere, hvordan vi skulle bede, han oprettede salaher – det vil sige bønnekomiteer – i alle distrikter, selv i vores afsidesliggende lands

sine helt unge dage havde han været en dreng, der satte spørgsmålstegn ved alting og sjældent tog noge