Liza Marklund

svalt pust kom dem i møde indefra. Hun indåndede dets fugt og forventede en stank af lig og blod. Der var ingen. Luften var frisk og ren. Hun tog et forsigti

billederne foran ham.
– Hun var præstedatter, drømte om at blive journalist, sagde hun.
Jansson tog billederne op og studerede dem nøje.

vidst om jeg har såret hende, tænkte Annika. Hun så Berit sidde bøjet over en avis på den anden side af redaktionen. Hurtigt tog hun røret og tastede Berits kortnummer.
– Er du vred på mig? spurgte

Jeg tror, der bliver en farlig ballade her, sagde Spiken. Hvordan fanden kan sådan en skærmtrold fra tv tr

på en måde er det, sagde hun. Pludselig har man ‘fundet’ kopier af arkivet hos forsvarsstaben, godt nok uden kildehenvisninger og originaldokumenter, men a

unge mennesker ved bordet ved siden af brød op under skrig og skrål. De tumlede ud i varmen og efterlod et abstrakt mønster af jordnødder og sjatter af spildt fadøl efter sig. Annika og Berit fulgte dem m

kører med tre lejede busser herfra klokken 14. De er formentlig fremme ved mordstedet ved omkring 14.30-tiden.
Annika sank og gned

regering inviterer syv tyske fagforeningsledere på pornoklub, sagde programlederen. En blond

lyder besværligt.
– Og det her er dig. Månen. Det var da mærkeligt. Sidst jeg spåede, var jeg også månen. Det kvindelige køn, d

Jeg hedder Sven, sagde Sven. Hvor er Annika?
Patricia gjorde en synkebevægelse og prøvede at finde hoved og hale i situationen.
– Jeg……hun….jeg v