Viktor Frankl

kærlighedens dybeste intention er ikke rettet mod et menneskes legemlige eksistens, men mod det elskede menneskes åndelige væsen, dets „essens“ (som filosofferne kalder det); dette gælder i så høj grad, at det ikke længere er et spørgsmål om dette menneskes „eksistens“, det, at det er her hos mig, ja, ikke engang om dets legemlige tilværelse, det, at det er i live.

aldrig nogen sinde gælder det, vi endnu kan vente os af livet, men udelukkende det, livet venter af os! Med et filosofisk udtryk kunne man sige, at her drejer det sig altså om en kopernikansk vending. Den går ud på, at vi ikke uden videre spørger efter livets mening, men oplever os selv som de mennesker, spørgsmålet rettes til, som dem, livet hver dag og hver time på dagen retter spørgsmål til – spørgsmål, som vi skal besvare, og det rigtige svar giver vi ikke ved at gruble eller snakke, kun ved en handling, en rigtig adfærd. Livet betyder til sidst ikke andet end: bære ansvar for den rigtige besvarelse af livets spørgsmål, fylde de opgaver, livet stiller hver enkelt, opfylde øjeblikkets krav.
Dette krav og dermed tilværelsens mening skifter fra menneske til menneske og fra øjeblik til øjeblik. Menneskelivets mening kan aldrig nogen sinde bestemmes alment – livet, det vi her mener, er ikke noget ubestemt, det er konkret, og livets krav til os er til enhver tid helt konkrete. Denne håndgribelighed hører med til menneskets skæbne, der for hver enkelt er egenartet og enestående.

For os i koncentrationslejren var dette alt andet end livsfjern spekulation. For os var sådanne tanker det eneste, der endnu kunne hjælpe os! Det var disse tanker, der ikke lod os fortvivle, når vi ikke mere så nogen mulighed for at komme derfra med livet i behold. Det var længe siden, det for os drejede sig om spørgsmålet om livets mening, sådan som det ofte helt naivt bliver stillet uden at betyde andet end virkeliggørelsen af et eller andet mål ved hjælp af skabende indsats. For os drejede det sig om livets mening som den totalitet, der også omfatter døden, det var ikke blot meningen med „livet“, det var også meningen med lidelse og død: denne mening har vi kæmpet for!