JP/Politikens Forlag

Jeg havde et barn, jeg havde en kone. Hvordan skulle jeg kunne bære dem gennem livet, når jeg ikke vidste om jeg kunne bære mig selv?

Han havde et af disse navne med bindestreg, der bebudede at han fik et langt liv uden bekymringer og med masser af solbeskinnede runder på golfbanen.

10 gram surdej og 100 gram ny føde. Det er gode proportioner. Nu vejer man ganske vist ikke den surdej, man skraber ud, men bruger øjemål, og det er heller ikke livsvigtigt, at det er præcis 10 %, det går fint med 5 %, ja selv 20 %. Pointen er, at der skal være lidt gammel surdej – meget ny føde. En fodnote her er, hvis du skal fodre en meget reduceret surdej, så er det en god ide at fodre din surdej i en ny beholder. På den måde kan du veje alt mere eksakt.

med at din mor havde flere former for id på sig, da hun blev bragt ind på sygehuset, så er det udelukkende

Bohn.
»Nogen har skudt på min bil i aftes. Mens den stod parkeret på Teglholm Allé lige ud for politiets

Bente åbnede sit vindue, tændte en cigaret og stirrede på gløden, mens hun prøvede at stykke det hele sammen. Fandens til rod, og det var ikke blevet nemmere, siden hun havde mistet forbindelsen til Ed

Hun var også helt forgabt i ham, hvilket var ret smigrende, selv om det betød, at han i løbet af den forgangne uges tid havde fået mindre søvn end en nybagt mor til koliktvillinger.

Barnet stirrede vantro på mig. Jeg så på mig selv med samme vantro. Jeg så en kvinde stå ved et bed, få skridt fra en gammel krigsmaskine som nu husede menneskelige væsener om natten, mennesker fra fjerne verdener og uden håb. Jeg genkendte hende ikke lige med det samme. Jeg blev kun forskrækket fordi hun havde taget mit hjerte, som nu hamrede i hendes bryst.

Sådan noget dér ville hun aldrig gå i.«

Bagefter skulle de til fest hos Rezas nye kæreste, Hugo.