da
Books
Morten Korch

Niels Dros

Da den unge Wilhelm Dros vender hjem fra København, er det med tunge skyer hængende over sig. I København har han brugt hele sin pengearv på den smukke og feterede skuespillerinde Lilly Sommer, og da hans fars penge ikke rakte til, lod han sig lokke af spekulanter, der udnyttede familienavnets gode ry og omdømme til at låne penge — penge Wilhelm nu ikke kan betale tilbage. Familiens skib og faderens stolthed, “Niels Dros”, står som garant, og Mægler Junge, der ejer en anpart i skibet, truer med at indløse gælden med det samme. Wilhelms onkel, Konsul Johan Dros, lover at hjælpe den unge mand på én betingelse: At han gifter sig med Karen Rønne og tager hende med på den skibsrejse, der kan redde familien fra økonomisk ruin. Wilhelm og Karen stævner nu ud på en farefuld færd, men kan Wilhelm opgive den eksotiske lilje for en bly viol?

Morten Korch (f. 1876 — d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker — Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.
235 printed pages
Copyright owner
Lindhardt og Ringhof
Original publication
2016
Publication year
2016

Other versions

Have you already read it? How did you like it?
👍👎

On the bookshelves

fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)