I bogen fortæller en 5-årig om sine oplevelser, så læseren får et fantastisk indblik i børns vidunderlige univers. Det er en verden, hvor alle mulige spændende og underlige ting kan ske.
Den danske forfatter Willy Breinholst (1918–2009) har skrevet en lang række humoristiske bøger og står desuden bag to af filmmanuskripterne til “Mig og min lillebror” fra sidst i 1960‘erne. Willy Breinholsts bøger er udgivet i 100 lande, oversat til utallige sprog og solgt i over 70 millioner eksemplarer.