Godt selskab

Han kunne godt lide at have nogen derhjemme.
»Bare ærgerligt, at det er dig,« tilføjede han. Det var han vel nødt til.

Jeg følte mig omsorgsfuld, når han røg. Det gav ingen mening, når han måske satte min levealder ned, men jeg gik ud fra, at det gik værre ud over hans egen.

Jeg kunne ikke gå derover. Hun ville tro, jeg savnede min ejer.

Jeg var dårlig til det meste, men mænd var jeg god til, og Julian var den rigeste mand, jeg nogensinde havde været god til.

Han var for selvsikker til at lægge mærke til, når jeg kritiserede ham. Han registrerede bare, at jeg havde sagt noget, og fortsatte sin parallelle samtale.

»Jeg er glad for, at vi er venner,« sagde han, og man modsiger jo ikke nogen med eksamen fra Oxford.