Troldmanden fra Kreml

Og så var der skoggerlatter og kraftige dunk i ryggen og karafler der tømtes efter tur.

Nazisterne sagde at søvnen var den eneste form for privatliv der endnu var mulig i Det Tredje Rige, men også dem har californierne overgået. Folks fysiologiske rytmer, herunder også deres søvn, rummer ikke længere nogen hemmeligheder for dem. De er blevet konverteret til tal; indtil videre for at generere profit, i morgen for at underkaste menneskeheden den mest nådesløse kontrol den nogensinde har kendt.

„Der er én ting du må forstå, Vadja. Købmændene har aldrig regeret Rusland. Og ved du hvorfor? Fordi de ikke kan garantere de to ting som russerne forlanger af staten: orden indadtil og styrke udadtil. Kun to gange, i to korte perioder, har erhvervsfolk ledet vores land: i nogle måneder efter revolutionen i 1917, før bolsjevikkerne kom til magten, og i nogle år efter Murens fald, under Jeltsin. Og hvad var resultatet? Kaos. En voldseksplosion, junglelov, ulve der forlod deres hjemlige skove for at indtage byerne og fortære den forsvarsløse befolkning.“

Zarens iskolde tone forstærkede det skrækindjagende ved det billede han tegnede.

„Det første vi har brug for, er et parti. Det har jeg allerede talt med Tatjana om. Vi må grundlægge Enhedspartiet. Det er det der mangler. Folk har fået nok af højre og venstre, af kommunister og liberale, de vil have en følelse af at være forenede. Den nostalgi de føler, retter sig ikke mod kommunismen i sig selv men mod ordenen, fællesskabsfølelsen, stoltheden af at være en del af noget virkelig stort. Russerne er ikke og vil aldrig blive som amerikanerne. Det er ikke nok for dem at de kan lægge penge til side til en opvaskemaskine. De vil være del af noget enestående. De er rede til at ofre sig selv for det. Vores opgave er atter at give dem et perspektiv som går ud over næste måneds afdrag på bilen. Det der skal til, er enhed. En bevægelse som giver folk deres værdighed tilbage. Jeg har allerede sat mine grafikere til at finde på et symbol, se, Vadja, hvad synes du?“

Baranov smilede. Han var ikke

Alle disse temporaliteter