Johannesvejen

mig forankring i det fysiske og i menneskenes liv. Vi bliver ét – og ting kan ske!
Det er min bøn, at mange vil gøre som du – og jeg vil lede dem“.

En bøn fra Johannes
„Vi har alle en Gudskerne, en Gudsbevidsthed, da vi er af Gud. I det enkelte menneske udkrystalliseres den inden for kulturens forståelsesramme. Den rammes ind i forståelsen af, hvad der er menneskeligt muligt i forhold til Gud. Troens ramme eller religiøsitetens ramme.
I vores sammenhæng er Jesus et altoverskyggende eksempel, og han fik hæderstitlen Kristus, den salvede, der har åbenlys og anerkendt adgang til Gud.
Når du giver din kristusbevidsthed til mig, betror du mig at lede dig. Samtidig giver

Johannes tager fat, som havde vi bare afbrudt en samtale for et øjeblik siden: „Du må forstå, at når jeg er uden for dig – er jeg udenfor. Forstå, at når jeg er i dig, så er din sjæl i mig og min sjæl i dig. Vore sjæle smelter sammen, så du er i mig, og jeg er i dig. Det åbner op til, at du har adgang til min sjælsbevidsthed, og jeg har adgang til din. Vi begynder at dele sjælsbevidsthed på sjælsplanet. Du bliver del af en meget større bevidsthed end din egen. Og når du forener dig med os og er åben, så har vi adgang til at virke i det fysiske gennem dig“.

Velsigner stedet på en lidt kluntet måde. Jesus må have lagt mærke til det, for han siger „Vil du vide, hvordan man gør?“ Det vil jeg selvfølgelig gerne, og Jesus siger: „Stå med håndfladerne opad. Bed Gud i det højeste åbne sig for dig. Se Guds ånd som en lyssøjle, der går langt ned i jorden. Så vender du håndfladerne nedad og siger: Helt ned og befrugte Moder Jords hjerte. Så løfter du håndfladerne til hjerteniveau. Må denne kraft – eller dette lys – være i dette sted. Amen“.

Hans, du må fortælle, at vi også var disciple. På lige fod med mændene. Vi var en bevægelse i bevægelsen. Er det ikke rigtigt, Johannes?“ Johannes nikker og siger: „Det er rigtigt. For Jesus var der ikke forskel på, om man var mand eller kvinde. Hver discipel havde sin discipelflok. Der var også kvinder i min flok. Maria Magdalene var den tolvte discipel, og hun havde en stor flok af disciple, heriblandt Martha. Alle var disciple af Jesus“

„Kristusbarnet er en Gudskraft i menneskeskikkelse, som kan finde plads i dig – og i andre. Astarte og jeg er forældre til kraften. Vi har sagt ja til at opfostre den og give den gode boliger i mennesker. Lagde du mærke til, at Jesus også bød dig at svare oppe i Zeus-hulen på Ida-bjerget? Du er den første bærer af kraften. Der kommer mange, men du er den første.
Og du blev godkendt i Forfædrenes Råd. Tak du Gaia for de råd, hun gav dig forinden“.
Johannes slutter Kretarejsen af med disse ord: „Kristusbarnet bliver til gennem Astarte og mig. Når du påtager dig at bruge kristuskraften, skal du gøre det ved at forestille dig, at jeg omgiver dig. Så vil Kristus gennem mig kunne virke i dig. Gør det, når du føler det rigtigt, og når du møder en tro på, at du kan formidle kristuskraften“.

fuglen.
På Kalymnos – i hals – var du i stand til at heale ved forbøn. Det var du hjemme i, og derfor fik du adgang til Johanneskirken og tilladelse til at helbrede.
På Kos – dette dejlige hjerte, hvor jeg opholdt mig så meget – handlede det om selvhelbredelse for dig og for andre. Du fattede, hvad det gik ud på, og lærte, at det er vigtigt at vurdere sin indsats – sit lod på vægten – for at blive helbredt. Det snublede du i og måtte bøde for det gennem flere drømme. Vid, hvad du sætter som indsats.
På Nisyros. Du mærkede ilden under dine fødder uden at blive bange. Du lærte, at ildens lag ligger under vandets lag, og at menneskene blokerer for, at ildens væsner kan udvikle sig.
På Symi handlede det om vand. At være levende i vandets lag. At lade tingene flyde til dig, som vandet gør.
Rhodos var rodfæstelse. Det var du ikke i tvivl om.
Vi fejrede hele forløbet i beruselse. Det var ikke dårligt. Muntert og li-gefremt“. Johannes konstaterer: „Dit Kristus-potentiale blev afprøvet som forberedelse til næste rejse“.

„Det var pandechakraet, og det afspejler harachakraet. I hara finder dåben i vand sted. Under de rette forhold finder dåben i ånd – helligånd – sted i pandechakraet. Du var ikke klar til det – ikke sporet ind på det. Derfor sejlede du videre. Det andet besøg rakte kun ud over vandets dåb på et felt. Du fornemmede chakraet og

rejserne med Johannes:

Marias lære er det grundlag, vi alle bør have for at være i et godt liv på Jorden. Og det er alt sammen forudsætningen for, at vi kan bruge vores udadrettede side, lysets kraft, den forandrende åndelige kraft. Den mandlige kraft“.