Sjælens rose

mest fordi de var ved havet. Maria kunne høre bølgerne som stødte mod kanten. Hun så sig omkring, der var mørkt der hvor var de var nu, men hun kunne se, at ikke så langt bag dem var der en stor vej, hvor der indimellem kørte biler, og et godt stykke længere oppe ad kysten gættede hun, at der måtte være en storby af en slags, for der var masser af lys

at finde ud af, hvad han ville.
”Maria,” lød Davids stemme meget lavt inde fra stuen, hvorefter han kom til syne i døråbningen.
”Er du okay?”

dette måtte være et møde for katte fra øverste råd. Maria så over på manden, som lignede Karl, som netop havde rejst sig