I Nordisk Kriminalreportage 2001 blev de brutale politimord i Malexander i det sydlige Östergötland den 28. maj 1999 skildret. Da blev politimændene Robert Karlström og Olle Borén henrettet, efter at de var blevet beskudt af en nazistisk røvertrio — Tony Olsson, Andreas Axelsson og Jackie Arklöv.
De tre røvere blev idømt fængsel på livstid — uden at have tilstået, og uden at det blev afsløret, hvem der affyrede de dræbende skud.
Men i løbet af 2001 kom svaret! Jackie Arklöv orkede ikke længere at fastholde sine løgne fra afhøringer og retssager.