Fagdidaktik i historie

Heri ligger også en mulighed for at reducere det skel, der er i dag ofte er fra folkeskolens historieundervisning til historieundervisningen i gymnasieskolerne. Med linjefagsuddannede lærere i alle folkeskolens historielokaler og med en større sammenhæng i fagforståelsen mellem folkeskole og en gymnasieskole, som stadig flere elever søger, er der i dag bedre muligheder end nogensinde før for at skabe noget nyt i dansk uddannelseshistorie: en sammenhængende og helhedsorienteret historieundervisning fra 3. klasse til 3. g.

alle fag i folkeskolen fra 2020 skal dækkes af undervisere med linjefagskompetence eller en efteruddannelse svarende hertil. Det er et uhyre ambitiøst mål, især for et lille fag som historie, hvor godt halvdelen af undervisningen fortsat varetages af lærere uden nogen formelle historiefaglige kvalifikationer.

prøvefag. Med indførelse af afgangsprøven i historie i folkeskolen højnedes fagets status nemlig både blandt elever, forældre og skoleledere, i det mindste i udskolingen.

Fælles Mål 2009 for historie præg af, at man har villet vægte faglig viden og videreformidling af en specifik kulturarv gennem et traditionelt kronologisk overblik højt, samtidig med at man fra ministeriel side alligevel ikke helt har villet opgive den grundforståelse af, hvad historiefaget er, som ligger i historiebevidsthedsbegrebet og i forståelsen af historiefaget som et kulturanalyserende og kulturudviklende fag.

Med Fælles Mål 2009 blev en række af udvalgets anbefalinger implementeret i lovgivningen, og historiefaget i folkeskolen blev et prøvefag med en fast national kanonliste, der dog kun skulle fylde 25 % af undervisningen. Samtidig fik faget et nyt fagformål, der som det første betonede en målsætning om kronologisk overblik og sammenhængsforståelse, men uden af den grund at give slip på identitetsdannelsen eller historiebevidstheden, der dog blev omskrevet til »historisk bevidsthed«.

Et skifte, som var svært at implementere i folkeskolens konkrete historieundervisning, men som omhandlede en ændret opfattelse af faget fra kulturoverførende vidensfag til identitets- og holdningsudviklende refleksionsfag.

Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende. Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskets samspil med naturen.

Undervisningen skulle dels tage afsæt i kortfattede oversigtsforløb, dels i fordybelse og uddybning af konkrete perioder, temaer eller lignende. En tilgang, man også kender fra undervisningen i dag.

Hvis historiefaget således både skal leve op til tidens mantra om at udvikle konkrete og anvendelsesorienterede kompetencer og samtidig skal holde fast i et dannelsesperspektiv, der arbejder meningsfuldt med elevernes identitetsudvikling og evne til at forstå sig selv og andre, så er det nødvendigt, at folkeskole- og gymnasielærere kan lære af hinanden og trække på den samme forståelse af fagets mål og metoder.

Det er vores påstand, at lærere i folkeskolen og gymnasiet kan have stor glæde af hinanden, fordi folkeskolelærere i kraft af deres uddannelse har et solidt kendskab til pædagogik og didaktik, mens gymnasielærere derimod har en stor fag-faglig viden og fagforståelse at bygge lærerrollen op om. Begge dele