Sandheden om Harry Quebert-sagen

Ville han kunne klare at høre den slags afsløringer, ham der ifølge hans kone ikke engang var i stand til at dække bordet ordentligt til aftensmaden?

Elijah Stern, sandsynligvis en af de rigeste mænd i New Hampshire

Travis Dawn, politimesteren

træstammen. Hun råbte, hun råbte af sine lungers fulde kraft for at få dem til at holde op. Hun dukkede frem fra krattet. Der lå Luther, død. Ved siden af ham stod politimester Pratt og betjent Travis og så på liget, vilde i blikket. Der var blod over det hele

kapitel i en bog, Marcus, skal altid være det smukkeste.
New York City, torsdag den 18. december 2008
1 måned efter at sandheden kom frem
Det blev den sidste gang

politifolk fra Teknisk Afdeling havde travlt på gerningsstedet, men han nøjedes med at iagttage scenen. Jeg spekulerede på hvad der mon foregik i hans hoved i netop det øjeblik. Til sidst vendte han

lige her, i maven! Som om hele min mave slår knuder! Det er en fysisk smerte, og jeg mister appetitten af det!
– Mener du at du bliver angst, mrs. Quinn?
– Ja! Ja! Angst! Frygtelig angst! Vi forsøger at gøre alting så godt, vi forsøger at give vores

august 1975
Klokken ni om morgenen, da Jay Caleb lagde røret på, var han klar over at der var noget galt. Elijah Stern havde lige fortalt ham at Luther havde taget fri på ubestemt tid. »Søger du Luther?« havde Stern

på at tørre sine røde øjne da hun kom til det store hus, havde Harry straks bemærket at der var noget galt.
– Ja, hun dukker mit hoved ned i den store balje, bekræftede Nola. – Vandet

august 1975
Klokken var omkring elleve om formiddagen. Siden morgenstunden havde Nola siddet på verandaen på Goose Cove og omhyggeligt renskrevet