Da Hannah Arendt døde i 1975, var hun først og fremmest kendt for sin bog om Adolf Eichmann-retssagen og for det kontroversielle udtryk 'ondskabens banalitet'. Siden hendes død og især inden for det seneste årti er interessen for hendes politiske tækning dog nærmest eksploderet.
På trods af at den tysk-amerikanske filosof behandlede det 20. århundredes udfordringer og rædslerne før, under og efter 2. Verdenskrig, er hendes tanker stadig lige så relevante i dag, når vi ønsker at beskæftige os med de nationale såvel som globale politiske udfordringer. Dette gælder blandt andet statsløshed og flygtninges ret til rettigheder, racisme og segregering, politiske løgne og virkelighedsforvrængning samt personligt og politisk ansvar. Hvert af disse emner beskæftigede Hannah Arendt sig indædt med, og de skaber stadig store politiske problemer i dag. Hvis vi ønsker at være med til at løse dem, så tilbyder Arendt os et sted at begynde.
Hannah Arendt (1906–1975) var en af det 20. århundredes vigtigste politiske filosoffer, født ind i en tysk-jødisk sekulær familie. I 1933 blev hun anholdt og afhørt i otte dage for at forske i antisemitisk propaganda, hvorefter hun besluttede at flygte fra Tyskland. Hun ankom til New York i 1941, og hun boede og arbejdede i USA resten af sit liv. Efter 2. Verdenskrig blev hun især kendt for sit værk om totalitarismens oprindelse.
Richard J. Bernstein (1932-) er en amerikansk filosof og underviser på The New School for Social Research i New York. Han er især kendt for at arbejde i krydsfeltet mellem forskellige filosofiske traditioner, og han har desuden gennem sit liv og sin karriere beskæftiget sig direkte med konkrete sociale og politiske tiltag.
Arendt ankom til New York, 35 år gammel og stort set uden engelskkundskaber.
