Korrektioner

Mistanken om at alt var relativt. At det ’virkelige’ og ’autentiske’ måske ikke blot var dømt til udslettelse, men var fiktivt lige fra begyndelsen. At denne følelse af at have ret, af kun at forfægte det virkelige, ikke var andet end en følelse.

Chip var slået af de mange ligheder mellem Litauens sorte marked og Amerikas frie marked. I begge lande var velstanden samlet på nogle få hænder; enhver meningsfuld sondring mellem privat og offentlig sektor var forsvundet; førende forretningsfolk levede i en uophørlig nervøsitet der drev dem til hensynsløs ekspansion af deres imperier; almindelige borgere levede i uophørlig angst for at blive fyret og uophørlig forvirring med hensyn til hvilke magtfulde private interesser der ejede hvilke førhen offentlige institutioner på en given dag; og økonomien blev for en meget stor del drevet fremad af elitens umættelige efterspørgsel af luksusvarer. (I Vilnius var fem kriminelle oligarke i november dette ulykkelige efterår ansvarlige for tusinder af tømreres, mureres, kokkes, prostitueredes, bartenderes, automekanikeres og bodyguards’ beskæftigelse.) Den mest iøjnefaldende forskel på Amerika og Litauen, efter hvad Chip kunne se, var at i Amerika undertrykte den velhavende minoritet den uvelhavende majoritet ved hjælp af hjernelammende og sjælsdræbende underholdningsformer, diverse elektroniske dimser og medikamenter, hvorimod den magtfulde minoritet i Litauen undertrykte den ikkeumagtfulde majoritet ved trusler om vold.

Kopier af Bouguereau hang på væggene sammen med Klaus’ olympiske medalje der var monteret i glas og ramme, under den største lysekrone.

De skændtes i sengen sent om aftenen, de trak på reserver af noget der mindede om libido, reserver som de ikke havde vidst at de havde, de havde tømmermænd af at skændes når de vågnede.

Hvad gør det menneske i mit køkken? tænkte Denise. Kokke skulle ikke være politiske. Kokke var menneskehedens mitokondrier; de havde deres egen separate DNA, de flød omkring i en celle og nærede den, men var ikke rigtig en del af den.

„Hvis I tager derned, ja, jeg siger det bare, så sætter de jer til at lære at bruge sådan én.“

Uheldigvis havde Gary og Caroline siden søndag eftermiddag da hun slog sin ryg, været så tæt på ikke at tale sammen som et ægtepar kunne være uden at holde op med at fungere som forældre.

Den kliniske term, ANHEDONIA, havde præsenteret sig for ham i en bog på Carolines natbord med titlen

C.S. Lewis var en kendt, katolsk propagandist, og den narniske helt, Aslan, var en pelsklædt, firbenet Kristus-skikkelse – men Gary havde nydt at læse

Cent Ans de Cinéma Erotique