Kvinder er nogle dejlige skabninger! I hvert fald hvis man spørger Willy Breinholst, som i “Oh, du dejlige kvinde” fortæller massevis af søde og sjove historier og små anekdoter om det smukke køn.
Den danske forfatter Willy Breinholst (1918–2009) har skrevet en lang række humoristiske bøger og står desuden bag to af filmmanuskripterne til “Mig og min lillebror” fra sidst i 1960‘erne. Willy Breinholsts bøger er udgivet i 100 lande, oversat til utallige sprog og solgt i over 70 millioner eksemplarer.