da
Books
Per Eidseth Hansen

Sorte skyer

Kim mener ikke, at der nogensinde sker noget i Ballelangsted. Men så bliver kunstmaleren myrdet, og byen bliver oversvømmet af presse og politi. Blandt dem er politikommissær Banke, og ham kommer Kim i kontakt med via hans opklaringsarbejde i byen. Hun øjner hermed chancen for at udleve sine krimidrømme og formår at gøre sig uundværlig som Bankes assistent. Men hvem er morderen? Og hvad er motivet?
Den næsten pensionerede politikommissær og den attenårige gymnasieelev efterforsker sagen, men morderen er endnu ikke færdig, og den lille bys problemer er først lige begyndt.

Uddrag af bogen:
Han nåede kun halvt op, før endnu et slag ramte ham i baghovedet og sendte ham tilbage ned på knæ og albuer, og inden han fik mobiliseret, hvad han havde tilbage af kræfter at gøre godt med, mærkede han en krop lægge sig hen over sin ryg, en varm ånde puste sig i nakken og en snor stramme til om halsen. I en fortvivlet kamp for at få luft tog han hænderne op til halsen for at frigøre sig fra snoren, men uden støtte af hænderne mod gulvet faldt han forover og knaldede hovedet ned i olien på cementgulvet. Kroppen på ryggen gled ned over hovedet på ham, og snoren forsvandt fra hans hals. Han var frigjort, og overlevelsesinstinktet sendte ham op på fødderne; men olien i øjnene blændede, og mens han forsøgte at gnide den væk, blev han ramt af endnu et hårdt slag, der sendte ham tilbage ned i olien.

Om forfatteren:
Per Eidseth Hansen er født i 1938 og opvokset på en fynsk gård med en norsk mor, en dansk far og fem søskende. Han er uddannet ved landbrug i ind- og udland og har været selvstændig landmand i 37 år. Han bor nu i Bogense på Nordfyn. SORTE SKYER er hans debutroman.
364 printed pages
Copyright owner
Forlaget Mellemgaard
Original publication
2013
Publication year
2013
Have you already read it? How did you like it?
👍👎

On the bookshelves

fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)