Alt er jeg blevet er en samling fortællinger om mennesker, der alligevel er en historie værd. Fortællingerne lukker os indenfor i den moderne tilværelse, der spørger om meningen med livet og har sine etiske dilemmaer med store følelser som skyld, skam og sorg. Og her kommer vi vidt omkring fra den lille by til Chicago, for historierne kan foregå alle steder, hvor der er mennesker. I den længste fortælling møder vi præsten Jon, hvis tro og tvivl sættes på spil i mødet med den unge Nynne, der er mærket af sin fortid. Jon er parat til at gå langt. Men det er historiens fortæller også. Han har iagttaget det hele og fortæller nu løs. Og sådan handler det også om, hvad vi ser eller tror, og hvad der er virkelighed. Men livet rummer alligevel muligheder, så vi kan komme videre – med endnu en chance.
Uddrag af bogen
Nynne havde set sig en smule rådvild om, da hun ellers var nået ned til den rummelige gårdsplads, og kastanjerne allerede stod i knop, selv om foråret altså endnu lod vente på sig.
Men de kastanjer vidner på deres egen måde om historien, har jeg tit tænkt.
De står der endnu, på gårdspladsen, selv om alt det andet, jeg fortæller om, for længst bare er blevet historie.
En hårtjavs faldt også ned over hendes ene øje, og hun viftede den bare væk med en hurtig finger.
Nynnes finger med en hårtjavs.
Der var fra begyndelsen egentlig allerede en stor vemodighed i hendes øjne. Jeg tror, Jon så det med det samme, og det kunne ikke være anderledes.
Når man møder sådan et blik, er der ikke noget at gøre.
Om forfatteren
Jørgen Børglum Larsen, f. 1950 i Hjørring, er cand.theol. Han debuterede 1979 med digtsamlingen Det er her vi lever og har siden udgivet en række novellesamlinger, bl.a. Egils papir, og romanerne Vinterkøreplan og senest Den vrede pige (2012), som Berlingske Tidende kaldte ”en sand fornøjelse at følge”.
