Rystet spejl

Hvert år på den dato
der tilfældigvis blev din fødselsdag
tager vi toget til Århus
for at besøge din grav
som nu engang er det sted her i verden
hvor du ikke er.
På turen op gennem byen køber vi blomster
og taler som på enhver anden dag
indtil vi står foran stenen.
Og på vej tilbage regner det altid.
Eftersom intet af dette giver mening
og alligevel finder sted
må det være af største betydning.

Mellem alle disse digte
om døden og erindringen
er der her blevet plads til 11 linjer
om mælkebøtterne
hvis lys jeg igen i år havde glemt
med ét blir tændt som et tivoli
og om at falde i hver sin søvn
i den samme seng
og vågne mens natten er dybest
og stilheden størst
med en hånd så let på sin skulder.

krydse grænsen
fra det selvfølgelige ved at være til
til det mærkelige i ikke at være død.

Eftersom intet af dette giver mening
og alligevel finder sted
må det være af største betydning.

Krydse Moby Dicks sorte skrifthav
på jagt efter hvalens hvidhed.

Som ung vågnede jeg hver morgen
med verden strømmende imod mig
som en gnistrende gade.
Nu må jeg stå op i vintermørket
og stykke for stykke hente den ind
på mine tynde ben.

Også småbørn drømmer om deres fortid
som er stor og dunkel
og fuld af dufte og utydelige skikkelser
der spejler sig i de lakerede gulve.
Selv oldinge føler sig fortabte
når de sidder og stirrer ud i fællesarealerne
og pludselig husker
at de har mistet deres forældre.