Hedebølge

– Hvem?
– Josefin. Har hun nogensinde meldt Joachim til politiet for trusler og mishandling?
– Nej, ikke så vidt vi er orienteret.
– Hvad får jer til at tro, at det er ham?
– Det vil jeg ikke komme ind på.
– Der er altså nogen, der har sagt noget under forhørene? Er det Patricia?
Pressechefen tøvede.
– Nu må du respektere det, jeg siger, sagde han. Jeg kan ikke give dig nogen detaljer. Så langt er vi ikke kommet endnu. Indtil videre har vi ikke nogen decideret mistænkt for forbrydelsen. Politiet arbejder stadig uden forudsætninger i jagten på Josefins morder.
Annika indså, at hun ikke ville komme længere. I stedet takkede hun, lagde på og ringede politiadvokat Kjell Lindström op. Han var i retten hele dagen. Hun sukkede. Hun kunne lige så godt gå ned i De syv rotter og spise.
– Der er en besked til dig, sagde receptionisten surt og rakte hende en lap papir, da hun gik forbi receptionen på vej op igen.
Martin Larsson-Berg, vicerektoren på Josefins gamle gymnasium, havde spurgt efter hende. Nummeret var ikke til hans hjem, men lod til at være et lokalnummer.
– Det var godt, at du ringede tilbage, sagde han energisk. Vi har åbnet ungdomsgården her i Täby en uge tidligere end planlagt.
– Nåh, sagde Annika, hvorfor det?
– De må have afløb for sorgen over Josefin, sagde han. Vi har et krisehold her, der kan tage sig af alle de fortvivlede unge mennesker. Rektor, psykolog, præst, ledere af fritidshjemmet, lærere….. skolen mobiliserer alle kræfter for at kunne besvare de vanskelige spørgsmål.
Annika tøvede.
– Havde Josefin virkelig så mange venner?

Hun var ikke med, og kneb læberne sammen.
– Du skulle jo rejse dertil, sagde Schyman.
– Der var ikke flere afbudsrejser, sagde Annika. Det blev Tyrkiet i stede

Jeg hedder Sven, sagde Sven. Hvor er Annika?
Patricia gjorde en synkebevægelse og prøvede at finde hoved og hale i situationen.
– Jeg……hun….jeg v

lyder besværligt.
– Og det her er dig. Månen. Det var da mærkeligt. Sidst jeg spåede, var jeg også månen. Det kvindelige køn, d

regering inviterer syv tyske fagforeningsledere på pornoklub, sagde programlederen. En blond

kører med tre lejede busser herfra klokken 14. De er formentlig fremme ved mordstedet ved omkring 14.30-tiden.
Annika sank og gned

unge mennesker ved bordet ved siden af brød op under skrig og skrål. De tumlede ud i varmen og efterlod et abstrakt mønster af jordnødder og sjatter af spildt fadøl efter sig. Annika og Berit fulgte dem m

på en måde er det, sagde hun. Pludselig har man ‘fundet’ kopier af arkivet hos forsvarsstaben, godt nok uden kildehenvisninger og originaldokumenter, men a

Jeg tror, der bliver en farlig ballade her, sagde Spiken. Hvordan fanden kan sådan en skærmtrold fra tv tr

vidst om jeg har såret hende, tænkte Annika. Hun så Berit sidde bøjet over en avis på den anden side af redaktionen. Hurtigt tog hun røret og tastede Berits kortnummer.
– Er du vred på mig? spurgte