En begravelse løber totalt af sporet, da en af kistebærerne får et ildebefindende. Kisten ryger ned i graven, går i stykker og afslører, at liget er blevet byttet ud med et andet. Efterforskningen trækker spor til den lettiske hovedstad Riga. Snart er drabschef Hampus Miller og hans team, i samarbejde med det lettiske politi, viklet ind i en vanskelig mordsag, som mafiaen ser ud til at være indblandet i.