Limbo

Den ligger opslået med ryggen opad, og da jeg vender den om, læser jeg det sted, du har streget ind: „Dersom da I, som ere onde, vide at give eders børn gode gaver og nedenunder har du skrevet: „Ikke engang det, hvem er da vi?“

Men det er også sandt, lige så sandt som disse havers billede af en orden var sand. Her hvor glædens blomsterkrans står falmende, duftende, og frugten lukker sin hud om frøene, som var dette urneformede legeme eet øjenlåg lukket om sig selv i tiden