Sigurd fortæller H.C. Andersens eventyr

bolden
Grantræet
Lille Claus og Store Claus
Sneglen og rosenhækken
Den lille havfrue
De vilde svaner
Snemanden
Nissen og købmanden
Nattergalen
Den lille pige med tændstikkerne

I det samme kom den mindste bror og snuppede tinsoldaten. Han løb hen og

hundefesttøj.
Og du kan tro, de gjorde store øjne!

H.C. Andersens første bog med eventyr startede med Fyrtøjet. Bogen hed Eventyr fortalt for børn, men det var ikke alle, som kunne lide den. En anmelder anbefalede ham ikke at spilde mere tid på at skrive eventyr for børn.
Da jeg var dreng, kunne jeg ikke rigtig finde ud af, om jeg ville holde med soldaten eller ej. På den ene side var han jo stærk og sej, men på den anden side huggede han hovedet af heksen, bare fordi hun ikke ville fortælle hemmeligheden om fyrtøjet. Det kunne han jo slet ikke tillade sig!
I hvert fald er det en historie om, at man pludselig får mange venner, hvis man har penge. Så er det bare, man skal finde ud af, om det er venskabet, de vil have – eller om det er pengene. I alle venskaber bliver man nødt til at gå op ad nogle trapper indimellem – altså gøre en indsats for den anden. Ellers er det ikke noget rigtigt venskab.
Det er også en historie om magt. For hvem har egentlig magten? I eventyret om fyrtøjet er det den stærkeste. Ham, som har kronen. Eller ham, som kender de tre seje hunde. Det er den stærkeste, der har magten, også selv om han måske ikke er kommet til den på en god måde

hundefesttøj.
Og du kan tro, de gjorde store øjne!

H.C. Andersens første bog med

denne gang dryssede der havregryn ud fra posen hele vejen hen til hotellet.
”

huset med kryds på.

Hofdamen skyndte sig hjem i seng, men da hunden løb tilbage til slottet, så den krydset på døren.
”Vuf!” sagde den, og så tog den et stykke kridt og satte krydser på alle døre i hele byen. ”Ha, ha! Nu har jeg

”

Om natten tog han fyrtøjet og tændte det. Vups, så stod hunden

gengæld, gamle heks?” spurgte han og gættede på, at hun sikkert ville have halvdelen af pengene.
”Jeg vil ikke have en eneste mønt,” sagde heksen. ”Det eneste, jeg vil have, er

gættede på, at hun sikkert ville have halvdelen af pengene.
”Jeg vil ikke have en eneste mønt,” sagde heksen. ”Det eneste, jeg vil have, er et gammelt fyrtøj, som min bedstemor glemte, sidste gang hun var nede i træet.”
”Et fyrtøj?” Soldaten smilede. ”Fint nok. Skynd dig og giv mig tovet rundt om maven, og lad os få det overstået!” Så fik soldaten tovet rundt om maven, og heksen gav ham også sit forklæde med blå tern. Han kravlede op ad træstammen og begyndte at stige ned i det store, hule træ