Begivenhedsledelse og handlekraft

Der er historisk en klar sammenhæng mellem arbejdsprocessen som en forberedt begivenhed, skabt, struktureret og løbende koordineret af kapitalisten, og den direkte kontrol, selvom denne “forberedthed” på senere stadier resulterer i andre former for kontrol, der er langt mindre rigide. Systematisk strategisk planlægning er kun muligt, hvis de parametre, der skal styres efter, er gjort anskuelige og håndterbare på grundlag af en situationsmode

g analyseres ud fra begreber om kontrol, og kontrol kan på sin side forstås som en sekvens af begivenheder.

Da kontrollen med begivenhe

Enhver begivenhed, der kan ses i en ledelseskontekst, kan således underkastes et kriterium for kontrol

først på senere tidspunkter gør status. Men usamtidighed kan også betragtes som egenskaben ved midlertidige organisatoriske tilstande, hvor medarbejdere dels tillades en vegeterende tilstand, dels tillades acceleration i forhold til resten af organisationen. Ledelse gennem den slags “tidslommer” kan være meget effektiv.

Man kan også betragte fænomener som udlicitering, underleverandørsystemer og entreprise generelt, som brugen af usamtidighed som et ledelsesprincip, der flytter den direkte koordinering og kontrol af organisationens tidsressourcer ud af dens interne rum og overlader logistikkens kontrolpres til eksterne aktører. Derved bliver skabelse af samtidighed et interorganisatorisk ledelsesproblem.

INDIREKTE KONTROL SOM TIDSLEDELSE
Historisk set er managementfunktionen dybt forbundet med skabelsen af en kontrollerbar tid. Den direkte kontrol er ikke mindst en kontrol af arbejderens tid. Skabelsen af fabrikssystemet beror på konstruktionen af en kvantificerbar arbejdstid,

Fabrikssystemet opstod som løsningen på det problem, hvordan man styrede kvaliteten af produktet, omfanget og timingen af produktionen og økonomiseringen med råvarerne. Dette krævede opsyn, reglementer og disciplin med andre ord, således at arbejdsprocessernes kooperative kræfter kunne udnyttes fuldt ud. Kontrollen blev derfor gennemført som den koordination af arbejdsprocesser, der kun er mulig, hvis man kan undersøge og udforme disse i detaljen

emlig at de initiativer, der har skabt den menneskelige civilisation og kultur, tages af enkeltindivider

Dette er naturligvis en ærkestrategisk opgave. Strategi handler om at gøre verden værdig til begivenheden. Faren ved det strategiske er så, at målet ændres undervejs, og normativiteten herigennem svigtes, fordi det taktiske overtager scenen

Handlekraften er det, der sætter alt i gang, og det, hvis væsen er at gøre det færdigt

Betydningen af eventualerne for ledelse og konsulentvirke

Det første eventual er evnen til at handle på grundlag af indsigten i vores magtesløshed. Det