Vi burde alle være feminister

Feminist: et menneske, der tror på den sociale, politiske og økonomiske lighed mellem kønnene.

mand sagde til mig: „Hvorfor behøver det være dig som kvinde? Hvorfor ikke dig som menneske?” Denne type spørgsmål er et forsøg på at lukke af for et menneskes specifikke erfaringer. Selvfølgelig er jeg et menneske. Men der er særlige ting, der sker for mig i verden, fordi jeg er en kvinde. Lige denne mand talte for øvrigt ofte om sine erfaringer som sort. (Hvortil jeg burde have svaret: Hvorfor ikke dine erfaringer som mand eller menneske? Hvorfor som sort mand?)

mænd kunne reagere ved at sige: „Okay, det er interessant, men sådan tænker jeg ikke. Jeg tænker ikke engang over køn.”

Måske ikke.

Og det er en del af problemet. Det at mange mænd ikke aktivt tænker på køn eller lægger mærke til køn. At mange mænd, som min ven Louis gjorde, siger, at tingene måske nok har været forkerte engang, men at alt er fint nu. Og at mange mænd ikke gør noget for at ændre det.

kender en kvinde, som har samme uddannelse og samme job som sin mand. Når de kommer hjem fra arbejde, udfører hun det meste af husarbejdet, hvilket gælder for mange andre ægteskaber, men det slog mig, at hun sagde tak til ham, når han skiftede ble på babyen. Hvad om hun opfattede det som noget normalt og naturligt, at han også skulle tage del i pasningen af sit barn?

Drenge og piger er unægtelig biologisk forskellige, men socialiseringen overdriver de forskelle. Og sætter dermed en selvopfyldende proces i gang. Tag madlavning, for eksempel. I dag er der generelt stor sandsynlighed for, at det er kvinderne, der tager sig af det huslige arbejde – laver mad og gør rent. Men hvorfor? Er det, fordi kvinder er født med et madlavningsgen, eller fordi de i årenes løb er blevet socialiseret til at opfatte madlavning som deres rolle? Jeg var ved at sige, at kvinderne måske er født med et madlavningsgen, men så kom jeg i tanke om, at hovedparten af denne verdens berømte kokke – der er udstyret med den fancy titel „chef” – er mænd.

Problemet med køn er, at det foreskriver, hvordan vi bør være i stedet for at anerkende os, som dem vi er. Forestil jer, hvor meget lykkeligere vi ville være, hvor meget mere fri til at være vores sande jeg, hvis vi ikke var så tyngede af kønsforventninger.

Vi lærer kvinder at føle skam. Saml benene. Dæk dig til. Vi får dem til at føle, at det at være født kvinde er ensbetydende med, at de allerede er skyldige i noget. Derfor vokser piger op og bliver til kvinder, der ikke kan sige, at de har lyster. Som lukker munden på sig selv. Som ikke kan sige det, de egentlig tænker.

Vi opdrager piger til at se hinanden som konkurrenter – ikke om jobs eller præstationer, hvilket efter min opfattelse kunne være positivt – men om mænds opmærksomhed.

Vi lærer piger, at de ikke kan være seksuelle væsener på samme måde, som drenge er det. Hvis vi har sønner, vil vi gerne høre om deres kærester. Men vores døtres kærester? Gud forbyde det. (Men vi forventer selvfølgelig, at de hjemtager den perfekte mand at gifte sig med, når tiden er moden).

Vi holder piger i kort snor. Vi roser piger for jomfruelighed, men vi roser ikke mænd for jomfruelighed

er let at sige – at kvinder bare kan sig nej til alt dette. For virkeligheden er sværere, mere kompleks. Vi er alle sociale væsener. Vi internaliserer opfattelser fra vores socialisering.

Vores samfund lærer en ugift kvinde over en vis alder at opfatte sig selv som en stor personlig fiasko.

Mens en ugift mand over en vis alder bare endnu ikke har taget sig sammen til at træffe sit valg.