Inkluderende dagtilbudspædagogik. En grundbog

Deltagelsesbegrebet

Børn er deltagere i mange arenaer samtidig, for eksempel vuggestuen, børnehaven, familien, til gymnastik, hos

Pædagogen Kirsten roser Marie for perlepladen og anerkender Marie, både ved at møde hende positivt, udvise omsorg ved at tage hende i hånden og ved at fortælle Marie, at hun er glad for at se hende, og at hun har været savnet.

Mange dagtilbud og kommuner arbejder med inklusion – men vi kan også vende det om og sige, at vi arbejder ud fra inklusion, hvor inklusion er en implicit del af vores praksis og afspejles i både handling, kommunikation, relationer, organisering og hele det pædagogiske miljø.

Ligesom Bauman og Honneth pegede Bourdieu også på, at samfundet er klasseopdelt,

Den franske sociolog Pierre Bourdieu var blandt andet optaget af dynamikker og positioner i det sociale rum. Han var optaget af kultur, som han i sine teorier betegnede som felter. Et socialt felt består af objektive sociale relationer (positioner), hvor der kæmpes om det, der har værdi i

netop dette felt. Det, der kæmpes om, er forskelligt fra felt til felt og betegnes som kapitaler. De enkelte positioner i feltet er besat af socialt handlende, der hver for sig kæmper ud fra den mængde kapital, de besidder. Kapital er derfor noget meget værdifuldt og kan ses som en ressource og en markør af det, som anses for at være værdifuldt i det enkelte felt. Kapital er derfor symbolske og materielle ressourcer. Der er forskellige former for kapital; økonomisk, kulturel, social og symbolsk kapital. I denne optik bliver besiddelsen af kapital derfor afgørende for in- og eksklusion.

I samme tråd peger den tyske filosof Axel Honneth på, at nutidens samfund mangler anerkendelse af menneskers forskelligheder, på trods af at dette er en vigtig del af det medborgerskab, som gør, at man føler samhørighed. Honneth kritiserer samfundet for at være for optaget af at skabe homogenitet, det vil sige, at alle skal være ens, og at dette altid vil føre til eksklusion af dem, der ikke passer ind (Honneth, 2006).

Bauman skitserer grænserne mellem in- og eksklusion som værende et spørgsmål om mobilitet kontra immobilitet.

Den polske sociolog Zygmunt Bauman er en stærk kritiker af det postmoderne og neoliberale samfund, vi lever i i dag. Bauman argumenterer for, at det er et samfund, der accepterer eksklusion som et grundlæggende livsvilkår, og som betyder en ændring i de grundlæggende betingelser for dannelse af fællesskaber, således at der sker en øget polarisering mellem befolkningsgrupper.