Stjernestøv

været for Yvaines åndsnærværelse og hendes skarpe tunge. I Berinhed Skov satte Tristran sig op

Bag dem strålede markedets lys, lygterne og kærterne og hekselanternerne og fe-glimmeret, som en drøm på nattehimlen, der var flyttet ned på jorden. Foran dem, på den anden side af engen, bag åbningen i muren, som nu stod ubevogtet, lå byen Mur. Olielamper og gaslygter og stearinlys strålede i landsbyhusenes vinduer. For Tristran var de i det øjeblik lige så fjerne og ubegribelige som 1001 Nats verden.

Hun haltede gennem markedet, som mørket var ved at sænke sig over, og standsede op ved et telt, som genlød af musik og bifald, og som lyset strømmede ud fra som varm, gylden honning

Lady Una tog en dyb indånding

Så må jeg undskylde, at jeg har kaldt dig en sjuskedorte, Lady Una,« sagde hun, som om hvert et ord var bittert savsmuld, som hun spyttede ud af munden

Tristrans hjerte hamrede i brystet på ham, som om det ikke var stort nok til at rumme al den glæde, det havde i sig. Han åbnede øjnene og kyssede stjernen. Hendes himmelblå øjne så ind i hans, og i hendes øjne kunne han ikke se, at han nogensinde skulle skilles fra hende.

Det begyndte at blæse op, så det rev og ruskede i bodernes teltdug og i alle flagene, og en kold regn strømmede ned over dem. De søgte tilflugt under en bogsælgers markise sammen med en del andre mennesker og væsner

Nej,« sagde hun alvorligt og oprigtigt, »det gør du ikke.«

Fordi ...« sagde stjernen, og så afbrød hun sig selv. »Ja,«

Hun tog Victoria Forester grundigt i øjesyn