altings udløb — om naturen, kærligheden og døden er en ny digtsamling af Emil Z. Samsing.
lige før regnen
lige før forelskelsen
lige før døden
i det tidsmæssige vakuum
der opstår i øjeblikket før skelsættende forandringer
findes de smukkeste energier
det er det jeg siger
det er det jeg skriver om jeg tror jeg vil være blufærdig hvad min egen død angår
gemme mig og dø stille forhåbentlig i nærheden af havet
til lyden af bølgeskvulp
det ville være en smuk død
en der er værd at dø for ydmyg i naturen
oprigtig i kærligheden
blufærdig ved livets afslutning
Emil Zahav Samsing (f.1978) debuterede i 2022 med digtsamlingen Sindets Mørke.