«Carnev havde ikke forandret sig synderligt. Der kunne blot nu og da komme en art vildskab over ham; så kunne han sidde en hel nat alene og synge viser, som netop faldt ham ind, og som ingen kendte; — eller han gik op og satte sig i det allerøverste runde tagvindue. Der sad han med benene udenfor og stirrede ned, mens en gysen af angst og behag gennemrislede ham ved tanken om, at slap han, så lå han i næste nu knust dernede, mens hans røde blod ville rinde og rinde over gårdens hvide tavlede fliser.»
Der går mange rygter om den unge grev Carnev. At han ikke er rigtig klog, kan de fleste på slottet blive enige om. Hvem hans far var, er der til gengæld tvivl om. Ifølge hans unge og kokette mor var det naturligvis hendes ældre ægtemand, der dengang var greve på slottet. De ældre tjenestefolk hvisker i krogene, at det er selveste kongen, der under sit besøg på slottet for mange år siden gjorde grevinden gravid. Men selv hvis den skandale er sand, hvordan forklarer den så Carnevs uhyggelige og sælsomme natur?
Olga Eggers historiske roman «Zigøjnerblod» udkom første gang i 1903 og er udgivet med datidens sprogbrug.
Olga Eggers (1875–1945) var dansk journalist og forfatter. Hun var en markant skikkelse i sin samtid som fremtrædende socialdemokrat og kvindesagsforkæmper. Eggers var optaget af kvinders seksuelle frigørelse og retten til prævention og abort, og hun udfoldede disse emner i flere af sine romaner.
I 1933 meldte Eggers sig imidlertid ind i det danske nazistparti og blev i 1945 arresteret af modstandsbevægelsen og døde samme år i Vestre Fængsel. Olga Eggers står tilbage som en kompleks og sammensat skikkelse i dansk kultur— og litteraturhistorie.
