En tår af champagnen slår mig næsten omkuld. Det er, som om jeg aldrig har smagt champagne før nu. Alt før dette var sumpvand. Kloakslam. Fra nu af bader jeg kun i det her. Hælder det på min morgenmad. Koger pasta i det. Giver mig selv en blodtransfusion med det. Jeg forstår endelig fascinationen af det stads.