«Fremmed for verden sank den store lejr ind i mørket og stilheden. Aftentågen sneg sig op fra sumpen derude og gled i tætte bølger hen over de lave barakker. Røgen fra skorstenen slog ned og blandede sin sure lugt og sine sorte partikler med den listende tåge. Så var det fuldbyrdet, og det afmægtige, blodløse liv var skjult for verden.»
Koncentrationslejrens kolde atmosfære og 2. verdenskrigs gru er baggrunden i de tre noveller i Aksel Heltofts “Polakken”: «Kælderen”, “Polakken” og «Grænsen”.
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Aksel Heltoft (1922–1993) var dansk forfatter, der under besættelsen udgav det illegale blad “Folk og Frihed” samt den litterære antologi «Der brænder en ild” (1944) sammen med Bente Hammerich. Heltofts novellerne i “Polakken” (1948) er baseret på erfaringer fra koncentrationslejren Neuengamme.