Digtene i denne cyklus belyser en skæbne uden sensationelt særpræg, en ganske almindelig gift, intellektuel kvindes livsskæbne med glæder og sorger. Hendes voksende kvindebevidsthed fungerer i samlivet og gør kvindeliv til menneskeliv, og derigennem beskriver digtsamlingen en stor livssammenhæng, som rammer dybt ned i mange kvinders fælleserfaringer.
Stærkt sansede situationer i disse digte trænger sig ind på læseren og sætter sig i bevidstheden.
Bogen har et klart budskab til både kvinder og mænd.
Eva Sloth Carlsen (1925–2009) skrev magisterkonferens i Almindelig og Sammenlignende Litteratur og underviste gennem mange år i dansk og fransk på Aurehøj Gymnasium. Hun havde en novelle i Politiken allerede i 1947, men der gik mange år, før hun egentlig debuterede som skønlitterær forfatter. I 1962 udgav hun «De litterære genrer» efterfulgt af to andre faglitterære bøger, og i 1983 kom så digtsamlingen «Kvindeliv — samliv — menneskeliv».
«En bog som denne betyder mere for kvindesagen end rabiate, rødstrømpeværker. For det første er den intelligent — og det luner altid, for det andet er den afbalanceret, og for det tredje beskriver den på overbevisende måde en udvikling, ikke blot hos et menneske, men i et samliv, som er blevet til fælles menneskeliv.» — Jens Henneberg, Aalborg Stiftstidende
