Twist

At den var forholdsvis lukket, fik han beviser på, efterhånden som efteråret skred frem, og han vendte tilbage til Dagbladets redaktion, og færdiggørelsen af „Twist“ nærmede sig.

Fire dage i træk ankom Pedro Antesen og Frederik Frester med kartoner fulde af lækkerier, spande med salat, ål, sild, laks og rejer (der skulle ikke snydes, sagde Frederik, så længe han havde et ord at skulle have sagt!), men da regnen stadig silede ned eller sennepsagtig gus drev ind fra havet, fordampede en del af entusiasmen, og på tredjedagen var der ikke friske rejer og frisk kyllingesalat i æskerne og spandene, men den samme man havde stukket til dagen i forvejen, mens hele holdet sad hutrende og pakket ind i islandske sweatere og badekåber og lod brændevinsflasken gå på omgang for ikke at bukke under af lungebetændelse.

Hverken solopgang eller munter fuglesang lokkede ham ud af fjerene, til gengæld fordrede han, at den sagte raslen af kaffekopper og lette, hurtige trin under tilberedningen af hans kuvert hørtes gennem de tynde vægge, når han første gang slog øjnene op.

Regissør-Richard hørte til den særlige afdeling af menneskeslægten, der kan lave et gammelt barnevognsstel om til en jugendgyngestol og få et gusgråt dansk sommerlandskab til at ligne en tropisk savanne.

Her måtte kunstnerne virkelig gå foran, så drager som Vladimir Soerensen og Quiz-kongen Svend Peitersen og skærmsjakalen Otte Leisegang kunne nedlægges!

Ja, Karl havde så meget at tage sig til, at han en gang imellem gik ind i vægskabet om morgenen og lukkede døren efter sig, fordi han troede, han var på vej ned ad trappen.