Elleve

Han ser på sine små søskende, den ene efter den anden, og han ser, at der er sket noget med dem. Noget er slukket i deres blik. De er ved at blive ét med pløret, alle som en. Han tænker: Ja, hvad ville der ske, hvis I fik chancen for at drømme? Hvis historierne kunne fortsætte? Han har ikke overskud, ikke energi til at digte sine egne historier. Han har brug for andres.

»Vorherre bevares, Anton,« hikster han grinende. »Du kan vel sige dig selv, hvad der ville ske, hvis almuen fik chancen for at begynde at drømme.«