Johannes Jørgensen var stærkt optaget af Italien, og hans første rejse dertil blev hurtigt fulgt op af flere. Han var fascineret af den hellige Frans af Assisi og dennes tanker om fattigdom og fromhed — noget han også stødte på i den fattige italienske bondebefolkning, hvor fromheden var en integreret del af en simpel livsførelse. «I det Høje» (1908) er et resultat af en sådan rejse og blev en populær rejseskildring.
Forfatteren Johannes Jørgensen (1866–1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom forfatterne Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen. Det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i den katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.
