Der lever et væld af forskellige fugle i den danske natur og de danske byer. I tre bind fortæller palæontolog Gerhard Heilmann om landets mange fuglearter. Bøgerne er skrevet i 1920‘erne og giver et interessant perspektiv på den danske naturs udvikling – eller tilbagegang, om man vil – i løbet af det tyvende århundrede. I takt med at fuglenes levesteder er forsvundet, er mange af de arter, Gerhard Heilmann beskriver, blevet drevet ud af landet.
Tredje og sidste bind koncentrerer sig udelukkende om Danmarks mange spurvefugle.
Gerhard Heilmann (1859–1946) var en dansk kunstner, forfatter og palæontolog. Han er bedst kendt for bogen “Fuglenes afstamning” (1926), som har fået stor indflydelse på palæontologien og ornitologien. Bogen blev senere oversat til engelsk. Som kunstner er Gerhard Heilmann kendt for sit arbejde ved Royal Copenhagen og illustrationer på danske pengesedler. Den fuglelignende dinosaurart scansoriopteryx heilmanni er opkaldt efter Gerhard Heilmann.