De kom krybende i smug, som om de listede sig ind i verden, mens vi alle sammen kiggede den anden vej. (citat fra bogen)
Ade elsker at bo øverst i boligtårnet. Når han ser ud af sit vindue, føler han, at han kan se hele verden under sig. Ades mor ser sjældent ud og hun nægter at forlade lejligheden og overlader i stedet mere og mere til Ade, imens hun selv sover dete meste af tiden.
En dag begynder de omkringliggende boligblokke pludselig at falde sammen. Folk falder på mystisk vis døde om. Og en mærkelig plante dukker op.
Deres tårn og hjem er pludselig ikke længere sikkert. Ade og hans mor er fanget og der er ingen vej ud …